Som medarbejder hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og værdibaseret miljø, hvor vi arbejder metodisk og systematisk for at sikre et trygt og udviklende arbejdsmiljø. Vores tilgang bygger på anerkendte metoder såsom LA2, low arousal, anerkendelse, mentalisering og kognitiv adfærdsterapi.
Vi vægter medinddragelse højt og ser det som en styrke, at medarbejdernes idéer og perspektiver bringes aktivt i spil. Du får mulighed for at bidrage med dine gode idéer og deltage i forskellige udviklingsprojekter, hvor faglig nysgerrighed og innovation er i centrum.
Vi prioriterer at skabe et arbejdsmiljø præget af nærvær, tillid og stærke relationer kollegaer imellem. Sammen arbejder vi for at understøtte et engageret og inspirerende fællesskab, hvor faglig stolthed og omsorg går hånd i hånd.
Som ansat tilbydes du sundhedsforsikring, fast supervision og løbende faglig sparring, så du kontinuerligt kan udvikle dine kompetencer og føle dig godt klædt på i arbejdet. Vi overholder naturligvis gældende arbejdstidsaftaler for at sikre en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Derudover arrangerer vi løbende sociale aktiviteter, der styrker fællesskabet og skaber trivsel på arbejdspladsen.