Mennesket er unikt, kreativt og socialt. Det er et selvrealiserende, rationelt tænkende og et frit handlende individ. Individet er fra naturens side udstyret med en række medfødte behov.
Sikkerhedsbehov:
Omhandler behov for stabilitet, struktur og grænser. Sikkerhedsbehovene dominerer over de sociale behov og selvværdsbehovene.
Sociale behov:
Handler om behovet for at elske og holde af – og blive elsket og holdt af. Tilfredsstillelsen af de sociale behov indbefatter en gensidig give- og modtageproces. Det er styringen af dette give- og modtageforhold, der er kernen i opdragelsen til social ansvarlighed.
Selvværdsbehov:
Handler om menneskets behov for at føle selvværd ved det de arbejder med, foretager sig, eller gør en indsats for, men samtidigt er det nødvendigt at andre viser anerkendelse og respekt for det arbejde, eller den indsats som gøres. Hvis personen ikke slår til i forbindelse med de opgaver de stilles overfor, vælges ofte et symptom, for at kunne holde ud at leve i virkeligheden. Hvis personen ikke kan identificere sig med det arbejde det udfører, eller er tvunget til at udfør, får det heller ikke selvværdsbehovet dækket.
Evnen til at tilfredsstille disse behov er ikke medfødte, men forudsætter en gensidig give- og modtage proces.
Det er en forudsætning at de basale behov er tilfredsstillet, for at opnå indsigt i egen virkelighed. Denne indsigt skal opnås i en vekselvirkning med omgivelserne, og derved være med til at give vores unge bedre fremtidsmuligheder. Unge bør igennem opvæksten have haft binding til mindst én ansvarlig voksen.
Som medarbejder på Kanonen, skal man bestræbe sig på at lære vores unge at tilfredsstille deres basale behov, lære dem at fungere blandt andre og lære dem at opleve selvværd.
Det er i involveringsforholdet at den gensidige vekselvirkningsproces, i forbindelse med de sociale behovs tilfredsstillelse, finder sted. Et sådant forhold er karakteriseret ved en ikke-dømmende holdning.