Børne- og ungehjem for børn og unge fra 10-25 år​

Arbejder du med en ung, som ikke trives til dagligt, møder udfordringer på socialt, fysisk og psykisk niveau - og har svært ved at overskue hverdagen? 

Så kan vi hjælpe dig. På vores børne- og ungehjem Kanonen tilbyder vi børn og unge en hverdag i trygge omgivelser, hvor de kan føle sig hjemme.

Vi arbejder professionelt, omsorgsfuldt og nærværende med børn og unge i alderen 10-25 år. Vi arbejder med individuelle tilbud, med fokus på en god og stabil hverdag, stilladsering og udvikling af mestringsstrategier. Herigennem er vores mål, at de unge kan få fornyet tro på sig selv og deres mulighed for at mestre hverdagen.

Vi tilbyder:

  • Uforpligtende drøftelse forud for egentlig visitationsproces. Du er altid velkommen til en uformel og uforpligtende telefonisk drøftelse, eventuelt sparring omkring din unge - også selvom denne ikke resulterer i en anbringelse på vores bosted. Vi har både socialfagligt og pædagogisk stor erfaring i unge med omfattende vanskeligheder.
  • Grundig visitationsproces med vægt på klar og tydelig kommunikation og aftaler
  • ​Dialogbaseret samarbejde med sagsbehandler under anbringelsen
  • Vi lægger vægt på løbende dokumentation – herunder ICS-statusrapporter
  • Vi har speciale i akutte anbringelser, og vi kan rykke ud med times varsel. Her bindes kommunen ikke af opsigelsesvarsel, men kan anbringe den unge i et korterevarende skærmnings- eller afklaringsforløb
  • Individuelle løsninger i forhold til den enkelte unges behov​

Herfra bliver ingen smidt ud

Vi modtager en lang række forskellige børn og unge og det er en af vores kerneværdier, at vi har plads til alle.

Trygge rammer i dejlige omgivelser

Børne- og ungehjemmet er beliggende i det skønne Hinnerup, og her er plads til 30 unge i alderen 10 til 25 år.

Godt samarbejde med kommunerne

​​På børne- og ungehjemmet Kanonen vægter vi et godt samarbejde med kommunerne meget højt.

Vi hjælper børn og unge videre på vores opholdssted

Der kan være mange årsager til, at man ikke trives i hverdagen, og nogle gange skal der signifikante forandringer til, før tingene ændrer sig til det bedre. 

På vores opholdssted kan vi hjælpe og støtte den enkelte unge på dennes præmisser.

Vi har mange dygtige pædagoger ansat på vores opholdssted, som er specialuddannede, og som har stor erfaring med håndteringen af de unges udfordringer.

Vi har fokus på den enkeltes behov, vi har en lyttende og anerkendende tilgang til vores unge.

Formålet med vores arbejde er, at vi skal hjælpe børnene og de unge med at få en bedre hverdag. Vi vil på bedste vis tage hånd om den unges udfordringer og forsøge at udvikle barnets livskompetencer og mestringsstrategier. Vi arbejder kontinuerligt med et fokus på ungeinddragelse.

Vil du vide mere?

Lyder vi som det rette opholdssted for en af de unge, du arbejder med? 

Vi vil gerne høre fra dig, og drøfte behovene, og vi sender gerne et behandlingstilbud. Du kan kontakte os på telefon 87 61 01 98 eller e-mail kanonen@kanonen.dk. Vi kan også lave en aftale, hvor du kigger forbi. Vi ligger i Hadsten, i nærheden af Aarhus. Har en af dine unge behov for at flytte på et opholdssted, er vi eksperterne.​​​

- Michelle Kaus, 18 år

Michelle blev anbragt frivilligt ved Fonden Kanonen med massive adfærdsproblematikker kombineret med misbrug. Nu, efter anbringelse i en af Kanonens afdelinger med efterfølgende efterværn, har Michelle færdiggjort 9. klasse og er godt i gang med sin videre uddannelse og drøm om at blive kok.

- Philip Damkær Mouritsen, 24 år

Blev anbragt på kostskole som 11 årig og her startede et liv på institutioner. Han udviklede et hashmisbrug og tabte greb om skolen og om sig selv. Kommunen placerede ham til sidst på Kanonen. Og som Philip siger: "Jeg var ikke altid enig med Kanonen, men rammerne var gode for mig". Nu er Philip far, IT-uddannet, har startet sin egen virksomhed og er tæt på drømmen om en gård, hvor ham og hans gode ven begge skal bo med deres familier.

- Nanna Bengtson, 22 år

Nanna levede på gaden - et liv med vold og misbrug. Nanna blev smidt ud af flere skoler og troede ikke på, at hun ville runde de 20 år. Efter fire år hos Fonden Kanonen har Nanna færdiggjort 10. klasse, læser nu HF og har været udvekslingsstudent i England. Nanna er i dag medicinfri, har tabt 60 kg og jagter sin drøm om at blive socialrådgiver eller pædagog. For som Nanna siger: "Jeg vil gerne arbejde med mennesker - jeg synes, at jeg har fået så meget at give af"

Kontakt Kanonen

Har du spørgsmål vedrørende​ forløbet på børne- og ungehjemmet eller ønsker du at få uddybet vores fremgangsmåder?​

Ring på telefon 87 61 01 98 eller skriv til os via formularen.​

Vi besvarer gerne dine spørgsmål, og vender tilbage til dig med et svar, så hurtigt som muligt.

Henvend dig via formularen

Vi besvarer henvendelser hurtigst muligt.
​Felter markeret med * skal udfyldes.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt