|
Undervisningen er fagdelt.
Skoletilbuddet er bygget op af en undervisningsdel i mere traditionel forstand jf. §5 i Folkeskoleloven og en værksteds- og praktikdel, jf. Folkeskolelovens § 9 stk. 5. Undervisningstimerne kan foregå på selve skolen, på værkstedet eller på elevens afdeling, hvis eleven ikke er i stand til at være i sociale sammenhænge med andre elever. Sidstnævnte løsning anvendes sjældent, da vi gør meget for at eleverne kommer i selve skolen.
Værkstedsdelen er erhvervsrettet, og består både af praktik og praksis på Kanonens eget værksted. Der er mulighed for at arbejde med tømrer- murer- gartner- og malerfaget, samt et kreativt værksted.
|