Velkommen til vores etiske profil // tak fordi du læser med!             

Hvilken vidde og farve den andens verden får for ham selv, er jeg med til at bestemme med min holdning til ham. Jeg er med til at gøre den vid eller snæver, lys eller mørk, mangfoldig eller kedelig….                                                                                       K.E. Løgstrup

Med vores etiske profil ønsker vi at sætte ord på de etiske grundprincipper og bærende udsagn, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde på Kanonen.  Vores mål er at sikre refleksion og kvalitet i det daglige arbejde samt at udvikle og værne om de gode relationer – til børnene, de unge og deres familie - samt til vores kolleger.

Det er vores mål, at vores etiske profil – i sin helhed - skal fungere som et refleksionsværktøj, der kan inspirere os til at fastholde dialogen om, hvordan vi skaber de bedste betingelser for, at den enkelte kan udvikle sig, se nye muligheder og opleve en meningsfuld hverdag på Kanonen. Profilen skal bidrage til at kvalificere den daglige praksis og herunder håndteringen af de etiske dilemmaer, vi står i i vores daglige arbejde og i mødet med barnet, den unge og vores kolleger.

Kanonens etiske profil består af:

• Vores mission
• Vores bærende udsagn
• Vores etiske fundament

Vores mission

Vores mission udgør den fælles referenceramme for vores arbejde og angiver, hvilken opgave vi er sat i verden til at løse – den er vores eksistensberettigelse og udtrykker, hvad der gør os unikke.

·         Vores mission er:

At skabe rum for at udvikle unge til at kunne agere inden for samfundets regler og normer.

De bærende udsagn

Vores bærende udsagn  er en række værdi- og holdningsbaserede udsagn – eller fokuspunkter, der støtter op om de pædagogiske rammer for Kanonen og dermed sikrer sammenhængen mellem pædagogik og etik. Dernæst skal udsagnene ses som bærende opmærksomhedspunkter ifht missionen - de skal give missionen retning og krop og pege på, hvordan vi mere konkret tager ansvar for  - og udlever - vores mission.

Vores bærende udsagn:

-Vi arbejder med nærmeste udviklingszone

- Vi skaber en tryg base, hvor den unge får dækket, sikkerhedsbehov, sociale behov og selvværdsbehov

-Ved at involvere de unge i eget liv søger vi at skabe betingelser for, at den enkelte unge kan udfolde sit potentiale

-I processen fra ydre til indre styring møder den unge med- og selvbestemmelse

-Vi arbejder ud fra et anerkendende fundament ift den unges værdier og normer

-Vi tør tage ansvar og forholder os til den unge uden at være fordømmende

Vores etiske referenceramme

De 4 etiske grundprincipper:

Vores etiske fundament udgøres af 4 etiske grundprincipper[1]. Det er vores mål, at de 4 principper skal give os et fælles sprog at tale om etik og etiske dilemmaer ud fra. De skal ses som refleksionsredskaber til håndtering af de etiske dilemmaer, og skal bidrage til at kvalificere og understøtte vores mission

Integritet er et latinsk ord for en helhed, der ikke (in) må røres (tangere). Det betyder, at der er noget i det enkelte menneskes liv, der ikke må røres eller krænkes. Det, der ikke må krænkes, er det enkelte menneskes opfattelse af, hvad der giver livet mening og kvalitet. Et andet ord for integritet er ’urørlighedszone’. Alle mennesker har en urørlighedszone, der skal beskytte os mod overgreb, både fysisk og psykisk. Hvis denne zone overtrædes – i form af latterliggørelse, fordømmelse, ignorering eller anden form for krænkelse - går vores samlede selvopfattelse i stykker. Hensyn til integritet handler således om måden, vi møder det andet menneske på – herunder er nøgleordene er åbenhed, respekt og nysgerrighed. Vi kan ikke vide, men kun spørge til, hvad det gode liv er for den anden

Refleksion over integritetsprincippet

Integritetsprincippet: - case

En ung har i en længere periode fået lægeordineret medicin for sin opmærksomhedsforstyrrelse. Den unge ønsker ikke længere at indtage medicinen, da han oplever at have det bedre uden.

Hvorledes forholder vi os til det?

//Respekt for selvbestemmelse

Princippet om ret til selvbestemmelse skal sikre den enkeltes ret til indflydelse på eget liv. Ret til selvbestemmelse handler om, at ethvert menneske har en grundlæggende frihed til at være med til at træffe beslutninger ift eget liv. Ret til selvbestemmelse er friheden til at udfolde sit potentiale og sine livdrømme  – med tanke og respekt for fællesskabet.  Det enkelte menneske vises respekt for sin selvbestemmelsesret, når han får mulighed for at ytre sig, når han bliver set og hørt - og dermed anerkendt. Således er det via dialogen og en spørgende, nysgerrig tilgang, at vi kan skabe de bedste betingelser for, at det enkelte menneske kan udvikle sig og udfolde sit unikke potentiale. Selvbestemmelsesprincippet retter vores opmærksomhed mod spørgsmål som: Hvis normer er det, der styrer? For hvis skyld gør vi det, vi gør?

Refleksion over selvbestemmelsesprincippet

Selvbestemmelsesprincippet: - case

En ny ung vælger at tage beskidt tøj på, da han skal ned og søge job i Kvickly.

Vi overvejer hvorvidt vi skal påvirke den unges tøjvalg eller ej.

//Agtelse for værdighed

At agte for det enkelte menneskes værdighed handler om at anerkende det enkelte menneske som uerstatteligt og uendeligt værdifuld. Værdighed er ikke noget, man først skal gøre sig fortjent til gennem en særlig indsats, eller noget, man kan opnå i kraft af særlige egenskab er. Værdighed handler således om at blive anerkendt – som menneske - uden forbehold og er et udtryk for, at alle mennesker er lige meget værd. At være ligeværdige er ikke det samme, som at være ligestillede. Vi agter for hinandens værdighed, når vi søger at være i en ærlig, grænsesættende og empatisk kontakt – når vi taler til og med hinanden (jf. jeg-du forholdet) frem for om hinanden (jf. jeg-det relationen).

Refleksion over værdighedsprincippet

Agtelse for værdighed: - case

Vi definerer det gode liv på vegne af et andet menneske. Derved forsøger vi at få den unge til at tage ejerskab af vores definition.

Er vores opfattelse af det gode liv altid den rigtige?

//Omsorg for det sårbare liv

Det gode liv for det enkelte menneske er sårbart og skrøbeligt. Således er opgaven at beskytte det sårbare liv. Vi mennesker lever i en gensidig afhængighed og har magt over hinandens liv. Vi er med til at afgøre, om det andet menneskes liv skal lykkes eller ej – om hans verden skal blive lys eller mørk, tryg eller truende. Vi drager derfor omsorg for menneskets sårbarhed, når vi overvejer, hvordan vi - som kollega, medarbejder  og medmenneske - kan støtte et menneske, der har mistet livsmodet, lidt et nederlag, mistet en pårørende eller er blevet ramt af alvorlig sygdom. Sårbarhedsprincippet retter vores opmærksomhed mod bevidstheden omkring magten i vores relationer - og herunder forholdet mellem tillid og magt: Hvordan tager vi vare på – og forvalter – den magt, som vi har i mødet med det andet menneske?

Refleksion over sårbarhedsprincippet

Omsorg for det sårbare liv: - case

En ung skal på fodboldtur til Italien, vi overvejer, om der skal en pædagog med. 

Hvorledes drager vi omsorg for det sårbare liv uden at skabe yderligere sårbarhed?

Fonden Kanonen juni 2011